Materialer og stoffer: Hvad er der indeni en beskyttelse

Dette er laget, der holder på væsken. Dets kapacitet, hastighed og adfærd under tryk afhænger af superabsorbent-/cellulose-parret, og hvordan de er blandet.

Cellulosen i en absorberende kerne er ikke almindeligt papir. Det er en fluff-masse, hvis fiber, art og defibrering skaber produktets blødhed og hastighed.

Superabsorberende polymer holder adskillige snesevis af gange sin egen vægt i væske. Dens partikelstørrelse og kinetik afgør produktets hastighed og evne til at holde på væsken.

Et nonwoven-materiale er et fiberlag, der er bundet uden vævning. Afhængigt af behandlingen lader det væske passere eller stopper den. En beskyttelse anvender flere forskellige, hver på sin plads.

Mellem toplaget og kernen modtager et fordelingslag, ADL, væsken, spreder den og lader den trænge ned. Uden dette lag vil væsken ophobe sig på nedslagsstedet.

Ydersiden skal stoppe væske, lade vanddamp slippe ud, modstå rivning og være støjsvag. En mikroporøs polyethylenfilm, der ofte er lamineret til et nonwoven-materiale, klarer disse opgaver.

En beskyttelse samles uden syninger. Smeltelim, der påføres varmt i meget fine tråde, binder lagene sammen og holder elastikkerne.

På en ble med tabs er det disse tabs, der sikrer pasformen. Deres type, deres overflade og den fronttape, de fastgøres på, afgør komforten og muligheden for genjustering.

På ydersiden skifter linjerne farve, når kernen er våd. De ved, hvornår der skal skiftes, uden at åbne eller vække nogen.

Elastantråde under spænding og barrierer langs lårene lukker produktet tæt uden at stramme. Det er dette, der forhindrer lækager i liggende og siddende stilling.

Enhver kombination af materialer testes før produktion, hvert materiale kontrolleres ved ankomst, og partier følges under fremstillingen. Tre hovedtests, én metode, sammenlignelige tal.

De ord, De vil læse på vores og andres tekniske datablade, forklaret i én sætning.